Vi misforstår hinanden hver eneste dag.
For tiden taler jeg med flere par, som misforstår hinanden på måder, der fører til skænderier – fra småhakkerier på hinanden til voldsomme tordenvejr. Det kan være misforståelser af hinandens hensigter, af hinandens holdninger eller af hinandens reaktioner. Den ene opfatter den anden som manipulerende, mens den anden opfatter den ene som grænseoverskridende.
En kvinde oplever, at hendes mand ikke er interesseret i hende, fordi han trækker sig og bruger en del tid i sit eget selskab frem for sammen med hende. Manden derimod oplever sin kone som styrende, fordi hun vil tvinge ham til at bruge tid sammen med hende, selv når han føler behov for at være alene. Hun synes, det alt for ofte bliver som han vil, mens han synes, det altid bliver, som hun vil.
Det handler om fortolkninger. Vi mennesker er fortolkende væsener. Vi lever vores liv med tusindvis af begivenheder og hændelser hver dag, og dem forsøger at sætte ind i en sammenhæng. Vi forsøger at forstå verden på denne måde. Vi søger og skaber mening.
Men vi misfortolker også. Hver hændelse eller oplevelse kan nemlig sættes ind i mange rammer, og ofte sætter vi vores oplevelser ind i rammer, som ikke er hensigtsmæssige. Vi skaber mening, som gør livet mere besværligt for os selv.
Vi lever vores liv både alene og i allerhøjeste grad sammen med andre, og vi forsøger også at forstå de andre mennesker. Vi forsøger at fortolke, hvad de er ude på.
Hvad betyder det, hun siger? Hvad betyder det, hun ikke siger? Hvad står han for? Hvad vil han opnå med den adfærd eller med den måde at tale til mig på?
Mange spørgsmål kan stille sig i kø, og i pressede tider gør vi ikke det mest oplagte: At spørge folk. Nej, så fortolker vi uden at spørge. Vi prøver at forstå folk uden lige at tage imod feedback på, om vi har forstået rigtigt. Og så stiller misforståelserne sig naturligt i kø lige efter spørgsmålene.