Julen er hjerternes fest. Julehjerter klippes i families kærlige skød, og vi viser vores positive følelser og tætte bånd til hinanden gennem julehygge, juleklip og julegaver. Vi giver og modtager.
Men også på andre områder er kærligheden i fokus i julen. Julefrokoster føder nye forelskelser, folk er utro med hinandens kærester, og andre kærester skal tage stilling til, om forholdet er seriøst nok til at fejre juleaften sammen.
Men hvad er kærligheden, og hvad stiller vi op med den?
Som svar på det første spørgsmål: Kærligheden er en social konstruktion.
Og hvad i alverden skal det så betyde?
Jo, det betyder, at det, vi oplever som virkeligheden, ikke er det samme, som andre oplever som virkeligheden. Min virkelighed er ikke din virkelighed. Det gør ikke vores virkelighed mindre virkelig, men bare mindre virkelig for alle.
Og hvad har det med kærlighed at gøre? Jo, det betyder, at vi også forstår og føler kærlighed forskelligt. Nogle oplever den store romantiske kærlighed sammen, andre en mere praktisk kærlighed, nogle en meget seksuel kærlighed og andre en mere spirituel. For nogle er kærligheden selve den lim, der holder et parforhold sammen, for andre er den et heldigt biprodukt af et tæt erotisk venskab.
Alt det er uproblematisk. Lige indtil vi møder en partner, som har stik modsatte forestillinger om kærligheden, end vi har. Eller indtil vi ikke længere kan opretholde den type kærlighed, vi synes er den rigtige.
I mit arbejde som psykolog møder jeg mange par, som er i krise, fordi den ene ønsker dyb romantik, mens den anden har en mere rationel tilgang til samlivet. Hun synes, han er uromantisk, mens han mener, det kører fint nok. Jeg talte forleden med en kvinde, som var ved at gå fra sin mand efter 10 års ægteskab, fordi hun pludselig havde opdaget, at hun ikke længere følte den romantiske kærlighed, som hun havde følt i starten af deres forhold. Manden var for sin del meget forbløffet over hendes tanker om skilsmisse, for han havde lige syntes, at alt gik som det skulle.