Foredraget for alle, der er i berøring med psykiatri og diagnoser, enten personligt eller professionelt. Og som måske kender til de dilemmaer, der følger med diagnoser og diagnosticering.
En eksplosion! Det er vel den mest præcise måde at beskrive opblomstringen af diagnoser som depression, ADHD og PTSD. Psykiatriske diagnoser er inden for de seneste år steget voldsomt i antal. Hvad sker der her?
Gør livet i den vestlige verden verden os mere syge? Er det den magtfulde medicinalbranches skyld? Er vi bare blevet bedre til at opdage sygdommene? Eller er der andre forklaringer, der kan give mening til denne diagnose-tendens?
Mit foredrag er ikke antipsykiatri, men jeg sætter en række kritiske spørgsmålstegn ved udviklingen. Den er nemlig udtryk for noget helt grundlæggende menneskeligt, men har også konsekvenser - for den enkelte med en psykisk lidelse eller vanskelighed. Og for vores samfund som helhed.
Vi risikerer nemlig at møde diagnosen før mennesket, og vi ender med selv at forstå alle vores handlinger og følelser ud fra diagnosen. Vi risikerer stempling af os selv og andre. Vi risikerer at tro, at diagnosen er hele sandheden om mennesket, frem for en beskrivelse af en lidelse.
Er vi ikke påpasselige, risikerer vi at grave grøfter mellem os og dem, mellem "de ramte" og "de professionelle" eller mellem "de syge" og "de raske". Og glemmer, at der ofte er lang mere, der samler end deler.
Ønsker vi denne udvikling? Og hvordan kan vi møde os selv og vores pårørende, patienter eller venner på måder, hvor diagnosen ikke står i vejen for udsynet til mennesket bag?
Jeg bygger i foredraget på mine erfaringer som professionel inden for psykiatrien og som konsulent og supervisor i mange diagnostiske problemstillinger, samt på min mangeårige optagethed af, hvordan sproget skaber virkeligheden - og hvordan diagnoser ikke blot beskriver, men også skaber og vedligeholder lidelser.