Du vil blive bedre klædt på til at kommunikere med medarbejdere og kolleger og samarbejdspartnere på et helt nyt niveau. Du vil ikke blive bedre til at ”overbringe kommunikative budskaber eller beskeder”, men snarere til at gennemskue den kommunikation, du er omgivet af og bedre kunne udfordre og forandre ufrugtbare eller ligefrem skadelige måder at kommunikere.
Du vil blive inviteret til at indgå i dialog frem for monolog. Træningen og afprøvningen vil tage udgangspunkt i eksempler fra egen hverdag. Deltagerne vil således få mulighed for at komme til at arbejde med egne sager, situationer, overvejelser, problemer og dilemmaer.