Noget helt nyt under solen - helt nye medier i en helt ny verden har skabt helt nye måder at være social på. Og helt nye muligheder for at skabe identitet. Hvad er der på spil?
Jeg kan tilbyde kurser, både som foredrag eller som en workshop, hvor deltagernes praksis inddrages i refleksioner over den nye virkelighed.
Et kursus kan eksempelvis bruges af institutioner, som arbejder med unge - de nye indfødte i den digitale verden - og som gerne vil finde måder at forstå og arbejde med den nye måde, disse unge finder deres ben i en verden af Facebook, Instagram, sms og chat. Det kan også benyttes af professionelle, som ønsker at forstå og håndtere nye veje i familiebehandling, terapi, socialpædagogik eller psykiatri, når nu alle disse felter også ændres med en globaliseret medie-verden.
Et kursus i kan skrues sammen på mange måder, men herunder er nogle af de overskrifter, jeg kan foreslå.
1) Nye sociale verdener
Nye muligheder i transport og kommunikation med mennesker uden for det nære fællesskab har grundlæggende ændret vores måder at indgå i sociale relationer på. Vi har i stigende grad mulighed for dannelse af nye fællesskaber uden for det nære, og der opstår risici for at miste kontakten til nærmiljøer til fordel for fjernmiljøer.
2) Nye identiteter
De nye sociale betingelser skaber helt nye muligheder for dannelse af identitet. "Hveme r jeg?" er ikke længere så enkelt at svare på, for vi kan nu identificere os med en mangfoldighed af personaer, ikke kun som uskyldig leg med fx kønsidentitet, men som helt alvorlig leg. Vi er i sandhed multiple identiteter.