Hvad er anerkendende praksis?

Anerkendelse er blevet et modeord, og bliver således i dag brugt i et utal af sammenhænge. Mange af dem har ikke at gøre med anerkendelse i en systemisk, narrativ forstand.

Inden for den systemiske verden opstod der en retning, inspireret af socialkonstruktionistiske tanker, som fik navnet Appreciative Inquiry, eller på dansk værdsættende eller anerkendende samtaler. Tankerne herfra har bredt sig, således at udbredte begreber fx er:

Anerkendende kommunikation, anerkendende ledelse og anerkendende pædagogik.

​​

Hvad anerkendelse er

Anerkendelse kan i denne sammenhæng defineres som en respektfuld tilgang til andre menneskers liv, livsforståelser og livshåndteringer, uden bedømmelser, men med fokus på den andens intentioner.

Det betyder, at det at møde et andet menneske med anerkendelse er at respondere på dette menneskes intentioner og initiativer. Det er at se - og vise, at man ser
- det, den anden vil og forsøger
- det, den anden står for og oplever som vigtigt

Hvad anerkendelse ikke er

Anerkendelse er med andre ord ikke ros eller andre former for bedømmelse af et andet menneskes præstationer. En positiv dom er også en dom.

Anerkendelse er altså heller ikke positivitet. Det er ikke altid blot at se på det gode.
For et anerkendende møde er et, hvor også det svære også ses og bemærkes, men med grundlæggende respekt for det andet menneske. For i nogle situationer er negligering af folks problemer ikke at tage dem alvorligt.

​

Anerkendelse i praksis

Læs her på hjemmesiden også om de grundlæggende systemiske og narrative teorier og praksisser, som anerkendende praksis bygger på. Læs eksempelvis mine artikler, hvis du er interesseret i et mere uddybende refleksioner.

Er du interesseret i at uddanne dig selv eller dine medarbejdere i disse ideer og praksisser?
Kontakt mig endelig. Jeg tilbyder bl.a. uddannelser i systemisk anerkendende pædagogik, eksempelvis for socialpædagogiske opholdssteder.