Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Evig kærlighed og den eneste ene

​Tror du på den eneste ene?

Forleden blev jeg interviewet til en gratisavis i forbindelse med Valentinsdag om danskernes forhold til "den eneste ene". Det fik mig til at overveje sagen nærmere: Hvordan kan det være, at godt fyrre procent i en undersøgelse angiver, at de tror på den eneste ene, på trods af de fleste menneskers personlige kendskab til kærlighed, som ikke holder: brudte parforhold, skilsmisser osv.

En gratisavis er en gratisavis. Den lægger ikke ligefrem op til lange og komplicerede refleksioner, så mange af de tanker, jeg talte om i min inspirerede sindstilstand, kom naturligvis ikke med i avisen. Så her vil jeg benytte muligheden for at bruge lidt flere ord. I korte træk drejer det sig om en opdeling i tre tilgange til kærlighed og den eneste ene. Kærlighedens tre ansigter i nutidens vestlige verden.

Inspireret af Kenneth Gergens bog "Det mættede selv" tænker jeg, at vi mennesker løbende og fleksibelt manøvrerer i forskellige selver. Især ser jeg tre forskellige måder at forstå mennesket - og dermed tre forskellige måder at forstå og agere i kærlighed. Man kunne kalde dem: Romantisk kærlighed, rationel kærlighed og postmoderne kærlighed.

Romantisk kærlighed

Det romantiske menneske tror på den eneste ene, og for ham eller hende er den eneste ene en slags naturlig følge af en forestilling om evig kærlighed. Den romantiske tror på de evige, dybe og sande bånd imellem mennesker. Vi er i kontakt med noget forudbestemt, noget stærkt og ikke mindst noget følelsesmæssigt. I det hele taget er den romantiske optaget af følelser, af lidenskaber. Man tror på det ægte.

Rationel kærlighed

Det rationelle menneske tror på videnskaben, på fornuftens sejr over ufornuften. Den rationelle mener, at den eneste ene er noget vrøvl. Kærlighed kan for den mest radikale rationelle beskrives og forstås som hormoner, kemi og på en blanding af fysisk tiltrækning mellem to køn og yngelpleje-instinkt. Ideen om evig kærlighed kan måske anses for en nyttig idé for artens overlevelse. Følelser ses som irrationelle, men muligvis som noget, der alligevel har en rationel funktion. Man tror på det sande.

Postmoderne kærlighed - den eneste ene som social konstruktion

Meget få af os er i dag fuldt overviste romantikere eller rationalister. De færreste tænker, at der findes en forudbestemt eneste ene derude et sted for os, men for de fleste vil også den rationelle forståelse af kærlighed være for flad til en beskrivelse af de stærke følelser, vi selv har oplevet en eller flere gange.

I mine øjne betyder det, at i forhold til kærligheden er de fleste af os postmodernister. Det vil sige, at vi opfatter den rationelle og den romantiske opfattelse af kærlighed som sociale konstruktioner. De er måder at anskue verden, at anskue mennesket - og i dette tilfælde måder at anskue kærlighed. Vi kan derfor vælge at træde ind og ud af disse sociale konstruktioner, vi kan iklæde os dem som forskellige frakker.

At vi har flere frakker gør jo ikke den enkelte frakke mindre beskyttende imod kulden, regn og vind. Men vi er klar over, at de er frakker, og ikke dele af os selv, og at der findes mange modeller. På samme måde bliver lidenskaberne ikke mindre ægtefølte, og tankerne ikke mindre overbevisende for os, selv om vi har valgt at befinde os i dem. Vi er bare bevidste om, at de er sociale konstruktioner og ikke ægte eller sande beskrivelser af fx kærlighed. Det er mening, vi har skabt, ikke mening, som er skabt til os.

Hvad så med evig kærlighed? Hvorfor svarede så mange, at de tror på den eneste ene? Jeg tror, at mange af de adspurgte ville have nuanceret deres svar, hvis de kunne. Måske er den eneste ene den kærlighed, man har valgt skal være den eneste ene. Måske er den eneste ene en person, som har været med til at give livet mere mening.

Mange ting og mange mennesker kan give livet mening for os. Der findes mange derude, som kan ende med at blive den eneste ene.

(16/2 2010)

​Kommentarer

Taina Berg

28. januar 2011

Skægt nok faldt jeg over din blog, da jeg surfede lidt på nettet og jeg er enig, det er en god beskrivelse af hvordan mange moderne mennesker opfatter “den eneste ene”. Så istedet for at føle sig forvirret over man måske synes noget den ene dag og noget andet den anden, så erkende at der findes flere sandheder. Man føler en vekslen imellem kynisme og romantik ofte.

Jeg tror der findes “kemi” som både er noget der kan forklares og så ikke, der vil altid være et element af mystik over kærlighed (heldigvis) men “den eneste ene” er noget vi skaber i selve parforholdet, for den eneste ene er vi jo for hinanden indtil vi bliver skilt… Tak for bloggen, den er god.

Jacob

16. februar 2011

Hej Taina

Tak for din ros og for din kommentar.

Rigtig gode pointer.

Jeg kommer til at tænke på følgende: Jeg forsøger ikke at pille romantikken eller mystikken ud af parforholdet med mit indlæg. Ja, den eneste ene kan mange være for hinanden, og det behøver ikke gøre begrebet eller fænomenet mindre følelsesmæssigt stærkt for den enkelte.

At der er flere sandheder gør jo ikke disse sandheder mindre sande for os.

Annemette

23. marts 2011

hej Jacob!

Jeg har læst dit bud omkring den eneste ene. Jeg vil så mene at jeg tror ikke på at den eneste ene kan være mange forskellige i ens liv. Jeg tror at den eneste ene er noget man kan gøre en person til at blive i ens liv. Jeg tror ikke at hvem som helst kan blive den eneste ene, for den eneste ene er som den hellige gral, som at lede i en nål i en høstak, som at rejse til et fjernt land som ligger langt borte og som måske kun dukker op 1 gang i ens liv.Den eneste ene er ikke til at finde! finder man den eneste ene, et menneske der føer det samme for en selv, et menneske der vil det samme som en selv, et menneske man føler en dyb bånd til, et menneske man føler kan blive den eneste ene så er man enormt heldig. Og jeg tror osse på at man kan være forelsket i den samme partner resten af ens liv og elske det samme menneske for resten af ens liv. Ubetinget kærlighed at arbejde for at få et forhold til at fungere og se igenem fingre med hinandens fejl. At kunne leve med at den anden ikke er perfekt, at kunne tilgive og forkæle hinanden med dyb respekt og kærlighed til det andet menneske man nærer dybe følelser for. det tager et helt liv at gå igennem med den ægte kærlighed, den store kærlighed, manden i ens liv, kvinden i ens liv, den eneste ene, soulmates forever. Det kan lade sig gøre jeg har set det før,det handler enkelt om at være sig selv og tale åbent om sine følelser til hinanden i et parforhold og være gode til at løse konflikter mv.

Annemette

23. marts 2011

filosofien omkring den eneste ene er at vi mennesker tror på den eneste ene! vi vil have noget at tro på, noget at forholde os til at den eneste ene kan lade sig gøre.Ja at tingene ikke bare er en ander and historie dukket op i 1800 tallet. Men et begreb vi kan relatere os til i denne ny moderne verden som vi lever i. Normerne og perfektionistiske verden :-)

Annemette

23. marts 2011

så kan man spørge sig selv “hvad er kærlighed”, hvad vil det sige at elske et andet menneske? hvad er det vi som mennesker vil have i vores liv???? begreber der tit blir stillet i mit hoved men osse af andre mennesker:-) jeg vil personligt mene at det at elske et andet menneske er en dyb hengivenhed og loyalitet og respekt for et andet menneske som man holder meget af og som man elsker som den de er. Kærlighed er dybe følelser og dybe bånd der er mellem to mennesker:-)

Annemette

23. marts 2011

men ellers en fed blog du har lavet jacob!

mange hilsener fra annemette

Jacob

24. marts 2011

Hej Annemette

Tak for dine mange refleksioner over “den eneste ene”. Jeg er glad for, at mit indlæg har kunnet sætte alle de tanker i gang hos dig om kærlighedens væsen, og at du vil dele dem her.

Jeg er enig med dig i, at ideerne omkring den eneste ene opstår, fordi vi mennesker tror på den eneste ene – og ikke som en Anders And-historie, men som en meget håndgribelig virkelighed for os.

De problemer, jeg ofte støder på i mit arbejde med par, er at de to har forskellige opfattelser af kærligheden, og endda af ideen om den eneste ene. Så den hengivenhed, loyalitet og respekt, du nævner, kan være vigtige værdier eller egenskaber for parret til at kunne leve med forskelligheder, som kan være store. Måske endda forskelle i opfattelsen af kærlighed.

Annemette

8. maj 2011

hej jacob,

du siger noget ang opfattelsen af kærlighed kan variere meget fra person til person. Det kommer meget an på hvad man selv ligger i betydningen af ordene og opfattelsen af tingene som de er. Det er svært at sige hvad der er rigtigt… for det er vel meget individuelt, jeg tror ikke der findes noget der er rigtigt eller forkert egentlig man har bare forskellige syn på sagen hvilket gør os mennesker til spændende individer:-)

det ville osse være kedeligt hvis vi alle var ens :-)

Annemette

8. maj 2011

er en soulmate og den eneste ene det samme??

Jacob

8. maj 2011

Hej Annemette Ja, det er det vel. Eller i hvert fald dele af samme grundlæggende menneskeforståelse.

Begge begreber er udtryk for det, jeg omtaler som den romantiske diskurs. Begge begreber har at gøre med opfattelsen af et dybt, evigt bånd imellem to mennesker. Et bånd, som man nærmest kan forstå eksisterer inden de to mennesker mødes, ja måske endda inden de overhovedet er født som fysiske væsener. De er vel nærmest som sjæle, der er forbundet på tværs af tid og sted.

Meget smukt, men også i mine øjne en temmelig skæbnetung måde at forstå kærligheden.​​​