Med begrebet nul-tolerance forskydes meningen med ordet tolerance. Tolerance kan i denne sammenhæng nu betyde en slags tossegod accept af helt forkerte ting, såsom stoffer, kriminalitet, optøjer, idioter, autonome, afviste asylansøgere. Mærker du glidningen? Ord skifter betydning og sniger sig langsomt ind på flere og flere domæner. Sproget forfører os i nye retninger. Dette er helt naturligt, men kan blive et problem, når det helt umærkeligt bliver stuerent at sige ellers helt uhyrlige ting.
Nul-tolerance som reaktionær holdning
Nul-tolerance er ikke et længere begreb, som kun kan forstås i sit udgangspunkt, altså kriminologien. Nej, dets betydning breder sig sammen med dets popularisering. Det udtrykker en grundholdning a la: Hvor meget skal vi finde os i? Altså en slags reaktionær ideologi.
Pas på ordene. Sproget er ikke uskyldigt, skrev Tom Andersen. Ord skaber mening, de åbner døre og lukker døre. De åbner verdener og udvider horisonter, og de udstøder og marginaliserer.
Hvilken verden ønsker vi at skabe? En med grundsætningen ”Hvad vil vi finde os i i dette samfund?” eller en med grundsætningen ”Hvilket samfund ønsker vi os?”
(25/2 2010)